Kan C5 konverteres - Addcon

Gå til indhold
C5 / XAL

Den gennemprøvede C5 eller Dynamics C5 som mange kender kan i alle versioner konverteres til Uniconta med supergodt resultat.
I denne lille artikel behandler vi følgende:

  • Hvilke data kommer med ved konvertering ?
  • Konverteres mine udskrifter ?
  • Kan de helt gamle C5 1.60/ 1.80 konverteres ?
  • Hvad med mine tilrettede data i den gl. C5 ?
  • Kan jeg få en gratis prøvekonvertering ?
  • Min C5 kører på SQL-server - kan data konverteres ?
Hvilke data kommer med i en konvertering ?

Alle stamdata fra kartotekerne kommer med over i Uniconta ved konvertering.


Konverteres mine udskrifter ?

Dine rapporter og udskrifter fra din gammle C5 konverteres ikke.  Forskellen på hvordan rapporterne er opbygget i C5
også Uniconta, er så forskellige, at det ikke giver nogen mening at opbygge en konvertering.  C5 rapportgenerator er
en linjeorienteret rapport opbygning som ikke tillader så mange avancerede ting, som Uniconta's rapportgenerator.

Så derfor opbygges alle rapporter og udskrifter fra grunden af i Uniconta.  Uniconta er dog født med at stort bibliotek
af allerede præfabrikerede udskrifter og rapporter, som man kan bygge videre på.


Kan de helt gamle C5 1.60/ 1.80 konverteres ?

I C5 fra version 1.6 og til den sidste version som hed 4.4 (C5 version 2012) er der jo også sket en del med datasættet i C5. En
af de nemmest genkendelige er tilføjelsen af mobil telefon og E-mail på debitor/kreditor, den gang det blev almindeligt at have
dette. Så ja, dine gamle versioner konverteres, men der vil være felter som dengang ikke fandtes og derfor heller ikke vil være
i Uniconta efter konvertering.

Dine konverterede data er jo ikke bedre end grundlaget.  Vi anbefaler dog, at man blot laver en rå konvertering af sine
data og så efterbehandler disse i Uniconta, da Uniconta råder over avancerede funktioner til at vedligeholde data.


Hvad med mine tilrettede data i den gl. C5 ?

Brugertilrettede felter og tabeller fra din C5 konverteres ikke.  Felter og tabeller udlæses manuelt fra C5. De tilsvarende tabeller
oprettes i Uniconta og data fra C5 importeres herefter.


Kan jeg få en gratis prøvekonvertering ?

Ja, kontakt os så hjælper vi dig med en gratis prøvekonvertering af dine stamdata fra C5, så du kan se hvordan dine data ser
ud i Uniconta.  Der oprettes et gratis regnskab med 1 bruger, som du kan teste på i 30 dage.

Prøvekonverteringen kan laves på 2 måder. Enten udlæser du selv dine data, zipper disse og sender dem til os.  Vi kan også
lave det hele for dig, dette kræver at vi får remote adgang til den Pc hvorfra der er adgang til din C5.  Vi bruger et værktøj
som hedder Anydesk, som downloades og installeres på din PC.


Min C5 kører på SQL-server - kan mine data konverteres ?

Ja der er ingen forskel på om dine C5 data ligger i en SQL-database eller ligger på native database.  Der gælder de samme
betingelser, ligeledes gælder de samme betingelser hvis der er tilrettede felter og tabeller i din SQL-database.

Tilbage til indhold